+45 28 450 100

Et godt navn

Vejen til det gode navn

copyright © kickass.dk

Hvad gør du, når du skal udvikle et nyt navn til dit firma, din virksomhed, dit produkt, din ydelse, service eller kampagne?

Udgangspunktet kan være vidt forskelligt, men uanset, hvad du vælger som firmanavn, eller hvordan du navngiver dine produkter, så er målet det samme – et godt navn, der giver mening for dig og din målgruppe. Men selvom vi alle ved, at navne er vigtige, så virker valget af både fremgangsmåde og krav til det gode navn ofte ret tilfældig.

Mange ender med at vælge efter mavefornemmelse eller vælger det navn, som flertallet synes, lyder godt, og de strategiske overvejelser bliver hurtigt til et spørgsmål om, hvorvidt domænet er ledigt, eller at navnet skal være kort og nemt at huske. I alle tilfælde skal ordene til det nye firmanavn, kampagne-slogan eller produktlinje nok falde på plads. 

Spørgsmålet er, om navnet både understøtter din strategi, skaber opmærksomhed og hjælper din kommunikation?


Første del af vigtig historie.

Dit navn er de eneste konstante ord i din kommunikation, som du ikke kan skifte ud, uden at det har store omkostninger for dit brand. Derfor er der god grund til at være sikker og vælge det rigtige navn.

Ved KICKASS ser vi navngivning som den første del af din historie og dermed en god grund til at være både kreativ og strategisk. Vi har med andre ord samlet de strategiske overvejelser om positionering, branding og ejerskab med det kreative mod til at skille sig ud, være original og holde det simpelt.

Hos os bliver du ledt igennem en kreativ proces, hvor vi sammen udvikler et navn med fokus på din virksomhed, dit brand og din målgruppe. I vores miniguide kan du få et indblik i, hvordan vi arbejder.

Processen kan alt sin enkelthed  beskrives i tre overordnede faser.

Den første fase handler om dig og det nye navn. Vi laver interview med jer som virksomhed, og stiller en række spørgsmål omkring jeres brand, konkurrenter, samarbejdspartnere, medarbejdere og kunder. Efterfølgende tager vi et kig ud på jeres markedsplads, og bliver klogere på, hvordan jeres konkurrenter positionerer sig, så vi kan komme med nogle bud på, hvordan I kan adskille jer fra resten.

I den anden fase kommer vi med de første udspil baseret på vores idéudvikling og markedsafsøgning. Her vælger vi i samråd, hvilke muligheder vi skal arbejde videre med.

I tredje og sidste fase udvælger vi sammen det helt rigtige navn, og afrunder det færdige resultat med at sikre rettigheder, domæne og give eksempler på, hvordan navnet kan bindes sammen med en større fortælling om jeres brand.

Vejen til det gode navn er egentlig ikke så mystisk og tilfældig, som det nogle gange lader til – men det kræver forståelse, tid og kreative hjerner.


Forståelse, tid og en god portion kreativitet.

I KICKASS spiser vi ord til morgenmad. Vi er professionelle ordnørder, der elsker at lege med sproget, og vi garanterer et resultat, som både indeholder kreativ originalitet og en gennemtænkt strategi.