Det bedste navn, vi kunne blive enige om…

Nogle gange et et godt kompromis den bedste løsning.

Copyright 2020 © Kickass ApS

Mange talebobler

01

Skal man gå efter et godt kompromis?

Det er rarest at blive enige, men det demokratiske navn ender ofte med at blive ret kedeligt.

Både i vores parforhold og i vores politik foretrækker vi det gode kompromis og de brede forlig. Det gør vi, fordi det tilgodeser alle parter i en løsningsorienteret enighed. Men når det kommer til strategisk navngivning, så er den demokratiske tilgang ikke nødvendigvis garant for det gode resultat.

Og hvorfor så ikke det?

Vi plejer at sammenligne det lidt med kage.

I mange virksomheder har man en kageordning, hvor enten medarbejdere eller arbejdspladsen sørger for lidt sød motivation på en lang arbejdsdag. Mange steder ender det med, at en populær kage bliver serveret igen og igen, fordi det er den kage, som flest kan tilslutte sig. Men er chokoladekage nødvendigvis den BEDSTE kage? Eller er det blot den kage, som ikke fornærmer nogen, og derfor opnår størst tilslutning, selvom den faktisk kan være lidt kedelig og ordinær?

Det samme kan siges om demokratiske navne, hvor vi alle er blevet enige om, hvad det nye brand skulle hedde. Navnet ender hurtigt med at være et kompromisfyldt sammenkog af de bedste forslag, eller bare det mindst fornærmende bud. 

Resultatet bliver nemt kedeligt og anonymt eller ligefrem forvirrende og internt. Det skyldes, navnet ikke er udviklet med et forretningsmæssigt formål, men derimod ender med at have enighed som primært fokus.

For mange kokke...

Problematikken kan også udtrykkes med et gammelt ordsprog; for mange kokke fordærver maden. Et lokale fyldt af folk er også et lokale fyldt af forskellige meninger. Det kan være i stand til at tage livet af ethvert navn allerede i den indledende idéfase.

Når man er i den kreative udviklingsfase, er det bedst at være en kerne af få personer, som har en god forståelse for, hvad der arbejdes med, fremfor at være et lokale fuld af meninger med forskellige kompetencer.

Ved Kickass er det vores mål at udvikle kompromisløse navneforslag, som vækker opsigt og skaber indtryk. Det handler om at ramme et navn, som både dine kunder og ansatte forstår. Samtidig skal navnet positionere dit brand på markedet i forhold til konkurrenterne. Ét simpelt formål med mange potentielle udfald, og først til sidst sikrer vi enighed om det navn, som vi samlet set mener, fungerer bedst til formålet.

Det er ikke raketvidenskab.

At udvikle et godt navn er ikke raketvidenskab, men derimod en nøje tilrettelagt proces, hvor erfaring og kendskab til de mest almindelige faldgruber, er en stor fordel.

2020

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os
for en uforpligtende snak om din navneopgave.

sort pil