Case: Vognsen & Co

En kvalitet man stolt
kan lægge navn til.

hvid pil

01

Nyt firmanavn
til entreprenørvirksomhed.

Opgaven

Tømrerfirmaet Peter Vognsen ApS var vokset ud af sit navn, som det sker for mange virksomheder. En ulempe ved beskrivende navne er, at man til en vis grad låses af dem.

For Tømrerfirmaet Peter Vognsen ApS, havde man for længst fået kompetencer ud over tømrerfaget, og stifteren, Peter Vognsen, var samtidig ikke længere den eneste anpartshaver.

Vi fik opgaven, at udvikle et nyt og mere fremtidssikret navn til virksomheden.

Vognsen & Co varebil

Løsningen

Vores research viste, at Tømrerfirmaet Peter Vognsen ApS af de fleste forbindes med professionelt håndværk og faglig stolthed.

Virksomheden har i dag mere end 100 medarbejdere, og leverer kvalitet af den slags, man uden tøven vil lægge navn til – og det er præcist, hvad det nye navn Vognsen & Co. slår en tyk streg under.

Peter Vognsen lægger stadig navn til, men ved at droppe fornavnet, flytter vi fokus fra personen Peter. Samtidig har vi slettet “Tømrerfirmaet”, og signalerer dermed ikke længere, at det udelukkende er en tømrervirksomhed.

“& Co.” dækker både over den udvidede ejerkreds, men understreger også, at Vognsen & Co. er et team, hvor betegnelsen “Co.” både kan være medarbejderne og kunderne.

Samtidig med navneskiftet fik Vognsen & Co. en omfattende visuel opdatering, og fremstår i dag som den kompetente hoved-, fag- og totalentreprenør, som virksomheden reelt er.

2020

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os
for en uforpligtende snak om din navneopgave.

sort pil